Priser Øjenlægecenter Viborg

Ring til os og bestil tid til en konsultation, hvor vi i fællesskab kan finde den bedste behandling for dig.

Priser

Herunder finder du informationer om priser, selvbetaling og tilskud. Prislisten indeholder nogle af de behandlinger og operationer, vi udfører hos Øjenlægecenter Viborg. Du kan få en hurtig tid hos os og undgå ventetid ved at være selvbetaler.

Du kan altid kontakte os, hvis du vil vide mere om dine betalingsmuligheder eller hvis du har andre spørgsmål. Ring til os på 86 62 88 22.

Priser

Alle operationspriser er inklusive konsultation, bedøvelse, lægemidler og alle opfølgende kontroller.
Konsultation (forkortet ventetid*), voksne 1.300 kr.
Konsultation (forkortet ventetid*), børn under 18 år 750 kr.
Operation for grå stær, pr. øje9.300 kr.
Operation for grå stær med torisk linse, pr. øje13.300 kr.
Operation for grå stær med multifokal linse (brillefri), pr. øje24.600 kr.
Linseskifte med multifokal linse (brillefri), pr. øje24.600 kr.
Efterstærsbehandling, ét øje1.200 kr.
Efterstærsbehandling, begge øjne2.000 kr.
Tunge øjenlåg, begge øjne8.300 kr.
*Forkortet ventetid forekommer ved selvbetaling. Læs mere her.
Prisen på en grå stær operation afhænger af den linsetype, du får indopereret. Vi kan behandle med flere typer af linser afhængigt af, om du ønsker at blive helt eller delvis brillefri. Valget af dine nye linser vil altid blive foretaget i samarbejde med vores øjenlæge til din forundersøgelse. Du kan læse mere om de forskellige linser, og hvad du får ud af at vælge den skræddersyede model med multifokale linser her.

Offentlig sygesikring

De fleste undersøgelser hos Øjenlægecenter Viborg er dækket af den offentlige sygesikring. Der er dog undersøgelser og behandlinger, som med fordel kan vælges privat ved at være selvbetaler.

Den offentlige sygesikring dækker eksempelvis ikke operationer med multifokale linser, hvor patienten bliver brillefri.

Selvbetaling

Vælger du en betalingsløsning, der ikke går igennem sygesikringen, har du mulighed for at undgå ventetid og blive undersøgt hurtigst muligt. Som selvbetaler betaler du for forundersøgelse og behandling hos os i stedet for at være sygesikringspatient. Der er forskellige fordele ved at blive selvbetaler. Du har som selvbetaler mulighed for at forkorte ventetiden til din øjenbehandling. Dette gælder både forundersøgelse og operation, ligesom du også vil få fleksible operationstidspunkter og fleksible kontakttidspunkter.
 Offentlig sygesikringSelvbetaling
Forundersøgelse
Opfølgende samtale
Forkortet ventetid
Fleksible operationstider
Fleksible kontaktmuligheder

Det er ikke alle behandlinger, der er dækket af den offentlige sygesikring. Dette medfører, at nogle operationer kun kan udføres privat, hvilket både dækker over selvbetaling og betaling igennem privat sundhedsforsikring. Ved disse to betalingsløsninger gælder således de samme fordele og vilkår.

At blive brillefri er ikke dækket af den offentlige sygesikring, og disse patienter vælger derfor selvbetaling som en investering i deres fremtid.

Mange mennesker ønsker at blive fri for deres briller, og årsagen hertil kan både være kosmetisk og praktisk. Ved at få udskiftet øjets linse med multifokale linser kan vi give dig mulighed for at se klart på alle afstande uden at være afhængig af briller og kontaktlinser. Vi kan samtidigt rette bygningsfejl, nærsynethed og langsynethed, og operationen behandler samtidigt øjensygdommen grå stær.

Vi har samlet nogle patienter, der alle har valgt at få et bedre syn og blive brillefri samtidigt. Hør og læs om deres tanker om at være selvbetaler samt deres oplevelser med at blive behandlet hos os her.

Finansiering

Vi har forståelse for, at man kan have behov for en øjenoperation, selvom økonomien ikke er til det. Økonomi skal ikke være en forhindring for et godt syn, og derfor tilbyder vi fleksibel finansiering af betalingen igennem Resurs Bank. Læs mere om finansiering af din operation.

Privat sundhedsforsikring

Er du dækket af en privat sundhedsforsikring? Øjenlægecenter Viborg har samarbejde med de fleste forsikringsselskaber. Hvis du har en privat sundhedsforsikring, har vi også mulighed for at tilbyde dig en kort ventetid.

Du skal selv kontakte dit forsikringsselskab og høre, om de dækker undersøgelse og behandling i klinikken. Når du har modtaget accept fra dit forsikringsselskab, kan du kontakte os og bestille tid.

Tilskud

Flere behandlinger giver hos Øjenlægecenter Viborg tilskudsberettigelse, hvis du er medlem hos Sygeforsikringen ”danmark”.

Sygeforsikringen ”danmark” dækker op til 6.000 kr. pr. øje ved en selvbetalt operation. Dette tilskud gælder ved operation for grå stær samt efterstær. Operationer for tunge øjenlåg på grund af løs øjenhud (blepharochalasis) er normalt ikke dækket.

Tilskuddet fra Sygeforsikring ”danmark” forudsætter et medlemskab af gruppe 1, gruppe 2 eller gruppe 5 med tilvalget ”Operation” eller ”Udvidet operation”.

Læs mere om Sygeforsikringen ”danmark” tilskud og betingelser her.