Hør om Anettes oplevelser hos Øjenlægecenter Viborg:
Anette, børnehavepædagog og kok
Opereret for grå stær med multifokale linser
“Den her operation vil jeg klart anbefale til alle andre. Det er en frihed ikke at have briller og have det her klarsyn hele tiden i døgnets 24 timer. Det er det bedste, jeg har gjort.
Jeg har valgt disse linser, da jeg aldrig skal bruge briller mere. Det giver mig en følelse af frihed, og jeg har regnet ud, at det vil koste det samme at købe briller i alle de år, jeg skal bruge briller som, at lave den her operation, som jeg selv har betalt.”
Den operation, jeg har fået foretaget, er en grå stær operation, hvor jeg har fået nye linser, hvor jeg har fået korrigeret mit syn, og så skal jeg ikke bruge briller mere. Den her operation vil jeg klart anbefale til alle andre. Det er en frihed ikke at have briller og have det her klarsyn hele tiden i døgnets 24 timer. Det er det bedste, jeg har gjort.
Mit syn inden operationen var meget sløret, og det var ofte tåget. Jeg havde svært ved at fokusere og svært ved at læse. Jeg valgte at blive opereret, fordi mit syn var markant dårligt, og det hindrede mig i mine daglige gøremål. Jeg døjede med at se om natten, og jeg kunne ikke læse på afstand. Det gik stærkt til sidst med min grå stær, og det accelererede hurtigt.
Jeg har valgt disse linser, da jeg aldrig skal bruge briller mere. Det giver mig en følelse af frihed, og jeg har regnet ud, at det vil koste det samme at købe briller i alle de år, jeg skal bruge briller, som at lave den her operation, som jeg selv har betalt.
Naturlig nervøsitet
Jeg var nervøs, da jeg skulle opereres i det første øje, og det er naturligt, tænker jeg. Det vil langt de fleste være, når man ikke ved, hvad man helt går ind til. Men anden gang, jeg skulle opereres, var det helt naturligt, og jeg havde prøvet, hvordan det var, og jeg tog det ganske afslappet. Lige efter operationen var jeg meget lettet. Mit øje var stadig lidt tåget, men jeg kunne sagtens orientere mig. I dagene efter operationen skulle jeg dryppe mine øjne og efter cirka tre uger havde jeg fuldt og klart syn igen.
Vi gennemgik alt, hvad operationen indebar, lige fra at være nervøs og til fakta om operationen, både under og efter operationen. Jeg har fået en rigtig professionel vejledning, og så har jeg har fået udleveret skriftligt materiale, som jeg kunne læse, og så kunne jeg bare spørge, hvis der var noget.
Jeg blev beroliget af det professionelle team, de har heroppe ved Torben. Jeg fik en grundig forklaring på, hvordan det ville være både under og efter operationen men også før, så jeg var velforberedt. Dette forløb med operationen har været meget professionelt og roligt og venligt. Jeg har fået alle de informationer, som jeg skulle bruge. Jeg har søgt meget materiale om det, jeg skulle igennem, fordi for mig er øjnene meget følsomt. Men jeg har virkelig mødt et professionelt team heroppe, og dem møder jeg med det samme, jeg træder ind ad døren heroppe, hvor der sænker sig en ro over stedet her. Jeg mærker det smilende og venlige personale, og der er ikke noget, selvom de render lidt stærkt, og man får lige et smil med på vejen. Selvom at de har travlt, har de altid tid.
Overvejelser
Jeg valgte at blive opereret fordi, at jeg simpelthen havde et for dårligt syn. Mit arbejde gør, at det er meget nemmere at arbejde uden briller end med briller. Jeg har brugt briller som et smykke også, men jeg har valgt alligevel at være uden på grund af den frihed, det giver, ikke at have briller på. Det er alfa omega for mig.
Jeg har overvejet operationen i to år. Jeg har vidst, at jeg havde begyndende grå stær for to år siden, og jeg har været helt sikker på, at jeg gerne ville blive opereret, fordi jeg gerne ville være fri for mine briller. Det er dyrt at have briller, og man skal skifte glas omkring hvert andet år eller sådan noget, og så er det meget besværligt i forhold til mit arbejde.
Min oplevelse
Jeg vil beskrive min oplevelse med Øjenlægecenter Viborg som nærmest perfekt. Jeg har været velinformeret og har mødt et professionelt team, som har hjulpet mig med mine øjne. Jeg vil helt klart anbefale Øjenlægecenter Viborg til andre, som har problemer med deres øjne. Personalet er så imødekommende, og de har så stor empati overfor deres patienter. Der er en rolig og venlig atmosfære. Torben og hans personale har en ro og tryghed og har altid patienten i fokus. De er yderst professionelle.
Jeg har valgt at blive opereret i Øjenlægecenter Viborg efter grundig research. Torben er en erfaren og yderst kompetent læge, som har mere end 5000 grå stær operationer bag sig. Jeg har hørt så meget godt om Torben og klinikken. Jeg har kun hørt rigtig gode ting om klinikken her, specielt hans dygtighed og den professionelle måde, der er at arbejde på heroppe med patienten i centrum.
Operationen
Under operationen forsøgte jeg at slappe af, for jeg havde jo fået at vide, at jeg skulle ligge stille. Der var en masse vand, der flød omkring mit øje, og det føltes faktisk rigtigt dejligt. Jeg koncentrerede mig om at kigge ind i en stærk lampe, og der skulle jeg holde fokus for at kigge ind i det, men der er ingen ubehag ved det. Jeg kunne se få skygger, når de arbejdede, men det var ikke noget, jeg mærkede noget til overhovedet. Under operationen var der ikke noget, der gjorde ondt på mig, og jeg kunne intet mærke.
Lige efter operationen var jeg lettet og glad over, at det var veloverstået og vellykket. Jeg havde et lidt tåget, sløret syn, men det er naturligt, når man er nyopereret. Jeg blev lidt overrasket over, at jeg ikke kunne se lige med det samme. Jeg kunne godt se, men jeg kunne ikke læse min mail og heller ikke se så godt på min telefon. Men jeg var blevet underrettet om, at det kunne jeg ikke, men jeg blev overrasket over det alligevel. Der gik kun små 14 dage, før jeg havde et fint syn. Det var ikke helt så klart, som det er nu, men det var meget bedre end før. Der kunne jeg læse på telefon og mail, og jeg kunne også køre bil. Jeg havde fået at vide, at jeg ville have sådan nogle stjerner eller ringe omkring spots og lys og omkring billygter. Det havde jeg også, men dem ser jeg ikke mere. Det havde jeg fået at vide ville være, når jeg skulle vænne mig til mit nye syn. Det var ikke generende, men der gik vist en måneds tid, før jeg ikke havde det mere.
Dagligdagen med multifokale linser
Det bedste ved at være opereret, det er den frihed, jeg føler. Jeg har ikke en glaskant omkring mit øje, jeg skal ikke tænke på, at det regner, og jeg har ikke duggede briller, når jeg åbner en fryser. Der føler jeg en frihed. Jeg har et klart syn på alle niveauer.
Jeg er rigtig glad for ikke at have briller, når jeg cykler på arbejde. Jeg er både pædagog og kok, og det er rart, at jeg ikke hele tiden skal tage hovedet til siden, fordi der lige kommer en fod, når jeg tumler med dem. Jeg er også skovpædagog, så det er dejligt, at jeg ikke skal tænke på briller der, når jeg går igennem alle de grene. Jeg skal ikke tænke over, om de bliver ridsede eller passe på dem, og det giver en total frihed.